tirsdag den 21. maj 2013

Afsløring...Whau....hækler ridderhjelme til et tøjfirma!

I øjeblikket bliver der ikke hæklet så meget her udover en bestillingsopgave til et tøjfirma. Jeg har fortalt om det før og har nu fået lov til at afsløre det!

Jeg har hæklet denne ridderhjelm, som er til salg på www.streetcommander.com. Den kommer med flere forskellige kontrastfarver!

Håber I synes om den!

Inspiration er hentet på bl.a. Pinterest, men opskriften er min egen Bycgundersen.

Se tidligere indlæg her og her

søndag den 19. maj 2013

Lørdagens loppefund og havebilleder

I lørdags var Vigga og jeg på loppemarked, på Toftegårdsplads i Valby og ved Frederiksberg Rådhus! Der var ikke særlig mange gode ting: I Valby var der meget gammelt elektronik og på Frederiksberg enormt meget tøj og mange mennesker! Men vi gjorde det da, og jeg kom bla. hjem med disse svenske meget lyserøde og hvide træskosandaler i lak! De er meget specielle, men jeg kan godt lide dem og har tænkt dem sammen med militærlook og mørke farver! 

Og så... er der haven, der optager en del af min tid lige nu! Først vores dejlige hyggekrog under kirsebærtræet! og så.....Jeg har lavet en kasse langs med vores mur mod syd til bær, vin, tomater og agurker, og jeg er ovenud tilfreds! Måske skal den males sort som vinduerne?



torsdag den 16. maj 2013

Hæ, hæ...se hvad jeg har fået!


Jeg har sgu fået mig en motorcykel!!!! Er den ikke fed, total retro! I love it!

Min kæreste har "fået" en motorcykel forærende af en kammerat, og det viser sig, at den passer lige til mig, da den ikke er så høj! En rigtig damemodel med knald på!

Jeg har jo har haft kørekortet i 12 år men aldrig brugt det, da jeg ikke har (haft) råd til at købe en.

Min kæreste købte sin egen cykel i efteråret og er i gang med at tage kortet, og han skal til selve køreprøven i næste uge. 

Så når den lille blå (min min min) får nyt batteri m.m. og Reno får sit kort, ja... så er vi klar, ham på den store hvide og mig på den lille blå med Vigga bagpå!

Vruuumm!


søndag den 12. maj 2013

Utroskab og hemmeligheder

Kære blog...jeg har ikke været dig tro et stykke tid. Undskyld!

For det første er jeg ved at blive storforbruger af Instagram, og samtidig har jeg fået en stor hæklebestilling ind fra en gammel skolekammerat, som jeg ikke kan fortælle noget detaljeret om her endnu.

Det er til webshoppen Streetcommander med herretøj her, som I er meget velkomne til at kigge ind på. Det er en ret speciel, særlig og skøn butik, hvor han bl.a. sælger kilte til herrer.

fredag den 10. maj 2013

Der mangler et hæklemagasin i Danmark, synes jeg!!!!

Jeg glemte at fortælle, at jeg på den fantastiske Håndarbejdsmesse i februar måned talte med nogle af dem, der solgte AOH magasiner!

Jeg kunne nemlig godt tænke mig, at de lavede en hæklemagasin, da der er jo både er strikke og et sy magasin, men næsten ingenting om hækling!

Så jeg forslog dem det i min nyerhvervede frækhed indenfor kreafaget og gav dem mit visitkort, hvis de ville høre mere, så nu må vi se, om de vil gøre noget ved min opfordring??? Der er ikke sket noget endnu!

Hvad synes I?