onsdag den 6. februar 2013

G FOR GARN

Er kommet til at melde mig til en leg her i blogland med et bogstav pr. dag i februar måned, men jeg har fortrudt lidt, for jeg kan ikke lige overkomme det. Det er Liv med bloggen her, der har sat den sjove leg igang, og jeg synes, den er rigtig sjov!

Men min blog omhandler jo mere mine hæklerier end personlige emner! Og det vil jeg ikke lave om på! Så jeg har besluttet, at jeg er med på de bogstaver, som jeg kan få til at "rime" på mit hækleunivers.

I dag er bogstavet G!

SÅ G FOR GARN!

T-shirt garn, som jeg ikke har brugt endnu (har selv lavet/klippet det)


Bomuldsgarn, som jeg ikke har brugt endnu!

Og jeg tænker Garn, Garn og Garn, som jeg ikke kan få nok af! Forleden på den skønne AOH messe i Rødovrehallen og sidst i går i Søstrene Greene! Jeg har svært ved at styre mig, når jeg ser Garn, da jeg synes, det er dejligt at have meget Garn på hylderne! Så kan man jo altid starte et nyt projekt!

Hvordan har I andre det egentlig med Garn? Der må da være andre, der er lige så tossede som mig - og køber alt for meget Garn???