Konkurrence - hvad skal jeg tage med på Roskilde Julemarked?



Jeg har tænkt en del her på det sidste over hvad jeg skal tage med i min stand i år på julemarkedet i Roskilde den sidste weekend i november. 

Sidste år havde jeg rigtig mange forskellige ting med, og jeg havde stand sammen med min veninde, der sælger flotte jernmøbler.

Jeg kan huske, at jeg følte, at jeg gjorde det hele lidt forkert. I år vil jeg gerne gøre min stand bedre og mere spiselig.

Så.......Hvad søren skal jeg tage med i år?

Det hele? Eller kun en del? Julepynt? Ponchoer? Huer? Hækleopskrifter? Smykker? Og hvordan skal det udstilles, så det virker appetitligt? På borde? På giner? På stativer?

Jeg plejer at vide det hele ret konkret, men sådan er det bare ikke lige nu, og derfor råber jeg nu om hjælp ud til jer…

Hvad synes du, at jeg skal tage med, og hvordan skal standen være?


Skriv en kommentar til indlægget her med dit bud og gerne hvorfor du synes, jeg skal gøre det på den måde. Skriv også, hvilken en af mine hækleopskrifter fra shoppen, du godt kunne tænke dig - samt email.

Jeg trækker lod om en hækleopskrift fra min webshop efter frit valg blandt alle kommentarerne. Sidste chance for at give dit bud er søndag d. 12/10 kl. 20.00

OBS: Præmien består af en valgfri hækleopskrift fra min webshop. Præmien afsendes pr. mail inden for 7 dage efter konkurrencen afslutning. Indlægget er ikke sponsoreret.
Kh Charlotte


Populære opslag