Garnkategorier
Hækleopskrift på dette påskesjal kan du finde her: http://bycgundersen.bigcartel.com/product/paske-sjal-hkleopskrift |
Hvem kender ikke til det, at man fx skal finde ud af løbelængde og hæklefasthed, samt hvilken nål, man skal bruge? Så kan det af og til godt blive lidt forvirrende.
Og især hvis man gerne vil bruge noget alternativt garn, som ikke lige står i opskriften. Eller man vil finde ud af, om man kan bruge noget garn, man har derhjemme til en særlig opskrift.
Fx kan der til min hæklede futter bruges mange forskellige garnkvaliteter, som jeg har skrevet om her: http://bycgundersen.blogspot.dk/2018/03/har-du-en-rest-garn-kan-du-hkle-et-par.html
Og hvis du vil vide mere, kan du melde dig på et hæklekursus for øvede, som jeg holder i april måned. Se her: http://bycgundersen.bigcartel.com/undervisning
Jeg har her forsøgt at skitsere, hvordan man kan hitte ud af det, også i forhold til udenlandsk garn og kategorier.
Garnkategorier:
Banderoler: På de fleste banderoler kan du finde de nødvendige oplysninger om garnet. Der står vægt, løbelængde, fiber (hvad garnet består af), trådantal (ply – hvor mange tråde garnet er tvundet af)), farve, indfarvningsnummer, strikkefasthed, anbefalet pindestørrelse og anbefalet vasketemperatur.
Løbelængde betyder det antal meter, der går på garnnøglet (der er som regel 25-50-100 gram pr. nøgle). Tallet bruges til at regne ud, hvor meget garn man skal bruge. Vær netop opmærksom på, at det løbelængden pr. forskelligt antal gram, der er oplyst på banderolen, dvs. af den mængde garn, der er i nøglet.
WPI (wraps per inch) er en betegnelse for omgange pr. tomme, dvs. hvor mange gange du kan vinde garnet om en pind pr. tomme. Dermed angives garnets tykkelse.
Ply er en betegnelse for, hvor mange tråde garnet er tvundet af. På noget garn står der to tal med en skråstreg imellem, fx bomuld 8/4. Tallet til højre fortæller, at garnet er tvundet af 4 tråde. Hvis tallet er 1, er garnet altså ikke tvundet. Tallet til venstre angiver, hvor lang en given mængde garn er. Jo højere tallet er, jo tyndere er garnet. Altså er 16/2 tyndere end 8/2.
Der anvendes engelske betegnelser for garnvægt og garntype, da vi ikke har tilsvarende danske navne.
Her er en beskrivelse og sammenligning af de forskellige kategorier: Skema over garnvægt, garntype, pindestørrelse, strikkefasthed, trådantal, WPI og løbelængde
Her er en beskrivelse og sammenligning af de forskellige kategorier: Skema over garnvægt, garntype, pindestørrelse, strikkefasthed, trådantal, WPI og løbelængde
Garnvægt | 1-2 ply Cobweb Thread Lace | 3 ply Super fine Super fin | 4 ply Fine Fin | 8 ply Light Let | Aran Medium Medium | Chunky Bulky Tungt | Super Bulky Jumbo Super tykt |
Garntype | Hæklegarn Light fingering | Babygarn Strømpegarn Fingering | Babygarn Sport | Let kamgarn DK Light Worsted | Kamgarn, Aran, Afghan, Worsted | Chunky, Craft Tæppegarn | Bulky, Roving Tykkeste garn |
Pindestørrelse (mm) | 1,5-2,25 | 2,25-3,25 | 3,25-3,75 | 3,75-4,5 | 4,5-5,5 | 5,5-8 | 8 og over |
Pindestørrelse (US) | 000-1 | 1-3 | 3-5 | 5-7 | 7-9 | 9-11 | 11 og over |
Pindestørrelse (UK) | 17-13 | 13-10 | 10-9 | 9-7 | 7-5 | 5-0 | 0 og over |
Strikkefasthed pr. 10 cm glatstrikning | 30-40 m | 27-32 m | 23-26 m | 21-24 m | 16-20 m | 12-15 m | 6-11 m |
Ply (antal tråde) | 1-3 | 4 | 5 | 8 | 10 | 12 | 14 |
WPI (antal omg pr. tomme) | 14 | 12 | 11 | 8-9 | 7 | 5-6 | |
Løbelængde (meter) | 600-800 | 450-600 | 300-400 | 200-300 | 120-200 | 100-130 | Under 100 |