Gratis opskrift på hæklet påskeæg.
Særligt til den lille videndelingseftermiddag med hækling i Knitworkbutikken sidste fredag designede jeg dette lille sæt med hæklet påskeæg, påskekylling og påskehare, som man kunne få gratis og hækle efter på denne dag. Jeg lavede ca. 10 print af opskriften, og jeg har lagt de overskydende i butikken, som kan hentes der på Østerbrogade 224, indtil der ikke er flere.
Men I skal da ikke snydes, og derfor får I her en gratis grundopskrift på det hæklede påskeæg.
Hvis du gerne vil have opskrift på både æg, påskehare og påskekylling, kan du downloade opskriften gratis frem til og med påsken 2018 med alle tre ting her: https://www.ravelry.com/patterns/library/paskeg-
”LET” PÅSKEÆG
Denne opskrift er lavet
af Charlotte Gundersen fra ByCGundersen Handmade:
Materialer:
Hæklenål str. 2,5 eller 3.
Bomuldsgarn 8/4
Fyldevat til stopning
Synål
Forkortelser:
mr – magisk ring
fm – fastmaske
udt – udtag, hækle 2 masker i samme maske
indt – indtag, hækle de næste 2 masker sammen
m – masker
omg - omgang
** - gentag det det står mellem stjernerne
x – antal gange
OPSKRIFT:
I denne opskrift hækler du et påskeæg fra top til bund. Hvis du vil have farver,
skal du starte med den ene farve og skifte farve i omgang 13 eller 15. Når du
har hæklet ægget næsten færdigt, skal vattet puttes ind i det. Klip snoren og
sy de 6 fm sammen og hæft enden. Sy enderne af snorene igennem ægget, og ægget
er nu klar til at blive hængt op til pynt. Rul evt. ægget igen mellem hænderne,
så fyldet fordeles regelmæssigt
Lav en magisk ring.
1.omg: 6 fm i mr (6 m)
2.omg: *udt* x 6 (12 m)
3.omg: *1 fm, udt* x 6 (18 m)
4.omg: *2 fm, udt* x 6 (24 m)
5.-6.omg: 1 fm i alle masker (24 m) (2 omg)
8.omg: *3 fm, udt* x 4 (30 m)
9.-14.omg 1 fm i alle masker (30 m) (6 omg)
15.omg: * 3 fm, indt* x 4 (24 m)
16.-17.omg: 1 fm i alle masker (24 m) (2 omg)
18.omg: *2 fm, indt* x 6 (18 m)
19.omg: *1 fm, indt* x 6 (12 m)
Fyld vat i ægget, fyld godt i og rul ægget
mellem dine hænder for at forme det.
20.omg: *indt* x 6 (6 m)
21.omg: 1 fm i alle masker (6 m) (1 omg)
Afslut og efterlad nok garn til at sy op
igennem ægget og lav en snor til ophæng.