mandag den 2. januar 2012

Baskerhuer, stjernetæppe og blomster-elastikker


Har hæklet flere baskerhuer her i juledagene, når tiden har stået på Harry Potter, julefilm og hygge foran fjernsynet. En orange og en sort hue er givet væk i gave til henholdsvis min niece og min mor, og det skabte stor glæde. Min mor kunne end ikke forstå, at huen var håndlavet af mig. Det ser jeg absolut som et kompliment. De nye er i farverne sort, neongrøn, støvgrøn, mørkgrå, lysgrå. Huerne tager jeg med til kvindehyggeaften hos Rie 6. januar, så de andre kan se dem. Desuden er jeg igang med det smukkeste babytæppe med stjerner, som vist nok er til min lille nevø Carl i Jylland. Det er det mest komplicerede mønster, jeg har prøvet, men efter adskillige forsøg kører det nu. Dog tager det stadig tid at hækle tæppet. Sidst men ikke mindst har jeg fået bestilling på en sort baskerhue og de små søde blomster på hårelastikker. Blomsterne skal laves i rød, lilla, gul og surprise-farve.