Mobiltaske og nøglesnor til ny mobiltelefon

Pigerne har fået nye mobiltelefoner her i hjemmet. Vigga har fået min "gamle" mobil Samsung Galaxy S1, og jeg har købt mig en Iphone 4S.

Nå, men Samsung-telefonen er jo noget større end de andre mobiler, som Vigga har haft. Altså havde Vigga ikke nogen taske til sin "nye".

Så mor her har da lige hæklet en taske med snor til Vigga i hendes yndlingsfarve turkisblå - ligesom nøglesnorene, jeg sælger i min shop. Og så kom der lige en stort V på i sølv korssting og lidt sølv på snoren. Ganske flot, synes jeg, og til stor glæde hos Vigga.

Godt nok var "hægten" ment til at lukke med en trykknap, og jeg har hæklet små huller i siderne af tasken til snore. Men Vigga ville hellere have "hægten" bagover, så snoren kunne hægtes fast her - og det var en god idé. Se fra forskellen på de to billeder.




Populære opslag