Hvad skal bloggen hedde???

Som nogle nok kan se, har jeg i den senere tid ændret navn og flere detaljer på bloggen nogle gange. Jeg ved ikke, om det irriterende eller hvad.

Men jeg har og har haft svært ved at finde en passende titel til det og de ting, jeg går og laver. Og så prøver jeg altså at ændre nogle detaljer her på bloggen for at finde ud af, om det passer. Jeg er ligesom nødt til at se det og mærke efter for at se, om det føles rigtigt.

Det er mest, fordi jeg er begyndt at lave andre ting end hæklerier. Jeg laver smykker - både "almindelige" og nogle med perleplader. Smykker har jeg lavet, før jeg begyndte at hækle og blogge, og nu er jeg gået i gang igen.


'
Derfor passer "Hæklerier" ikke helt til bloggen og webshoppen mere.
Men hvad skal man så kalde det, jeg laver? "Kunsthåndværk" - nej for højtravende! "Brugskunst" - måske men tænker man så ikke på hvide møbler og hvide/pastelfarvede ting over det hele? "Håndarbejde" - nej for folkeskoleagtigt!


Til sidst faldt valget på "Handmade", da jeg synes, det har en god klang og dækker bredt det, som jeg laver. Jeg laver tingene selv fra bunden af, jeg laver dem af god kvalitet og er perfektionistisk med dem.

Jeg har også været ude i det engelske "Crochet" og "Crafts", men jeg henvender mig jo mest til et dansk publikum, så det er droppet, selvom begge ord lyder godt.

Lige nu er jeg ganske godt tilfreds med "Handmade", men jeg kan jo ændre mening.




Populære opslag