lørdag den 7. juli 2012

Perleplader på en regnvejrsdag

Nu da sommervejret pludselig er forsvundet, er min skønne datter Vigga og hendes søde veninde begyndt at lave perleplader. Men de kan altså bedst med fjernsynet kørende i baggrunden på de der tåbelige Disney kanaler, hvor skuespillerne efter min mening råber replikkerne til hinanden. Det sagde de meget overbevisende til mig, da jeg bad dem slukke for skærmen.


Interessant nok valgte pigerne de store perleplader, så det tog lidt tid at finde perler og lave pladerne. Hvorfor ved jeg ikke, men måske har de lavet "nok" af de små, da de gik i børnehave. Og nogle søde sommermotiver og store hjerter kom der ud af det!



Og jeg, som troede, at jeg skulle sove længe igår, da jeg ikke havde sovet særlig godt om natten. Og Vigga sov hos veninden. Men de cyklede her hjem i silende regn og satte sig foran fjerneren. Så jeg var ligesom nødt til at stå op!


Jeg er jo selv begyndt at lave perlepladesmykker igen, som kan ses i min webshop, så pigerne er jo nok blevet en smule inspireret, da jeg fandt "grejet" frem forleden dag. Og det er jo skønt at mærke, hvordan ens børn (og veninde) bliver interesseret i at lave noget kreativt - dog foran en larmende fjernsynsskærm.