Jeg glæder mig til næste uge

Da skal min skole (hvor jeg arbejder) have en uge, hvor vi "leger" by. Lærerne har en butik eller et værksted hver eller to og to, som vi har skrevet jobannoncer til. Eleverne har derefter ønsket stillinger i de forskellige butikker.

Vi har haft sådan en uge før, og i år har jeg valgt at lave "Tante Tuts Håndarbejde", da jeg havde en idé om en stille uge med stille piger fremfor sidste års kaos med min fotograf-butik med store "lidt ugidelige" drenge og forvirrede piger, film, foto, redigering, computer, publisher m.m. Og mindsanten om der ikke er ti søde piger fra henholdsvis 4.og 6. klasse, der har meldt sig. Lucky me!

Samtidig er denne butik Tante Tuts Håndarbejde også en hyldest til min kære mormor, som døde pludseligt her i foråret. Hvis nogen har fulgt min blog et stykke tid, vil I have læst, at jeg i foråret med ære "arvede" hendes håndarbejder, perler og garn m.m. Da min mormor var ung blev hun kaldt Tut (hun hed noget så skønt som Jutta), hvilket er et skønt og livsbekræftende kælenavn. Min mormor har været en stor inspiration for mig i min barndom. Hun har lært mig alt, hvad jeg kan idag af hækleri og strikkeri. Og jeg har haft mange mange, rigtig mange hjemmestrikkede trøjer, som jeg elskede overalt på jorden, fordi ingen andre havde nogen mangen til. Idag kan jeg godt se, at de måske var mere specielle end kønne, men...og hvad så? Det var jo idel lykke!

Til Tante Tuts Håndarbejde har jeg allerede med glæde forberedt mig - vi skal lave drømmefangere og små hæklede perlearmbånd, da det er ting, som jeg mener, at små fingre sagtens kan klare.

Og jeg glæder mig!

Jeg er ikke håndarbejdslærer på min skole (men dansk, tysk, musik, dramalærer og læsevejleder), og måske derfor glæder jeg mig ekstra til at nørkle med de søde piger en hel uge.

Billederne er prototyperne!