Tatovering?

Tusind tak for de meget meget søde kommentarer fra jer - Natacha og Birthe -, om hvordan og hvorfor man får en tatovering - og om det gør ondt eller ikke! Jeg er nu mere sikker på, hvad jeg vil gøre og hvorfor, jeg ønsker mig en tatovering. Jeg er ikke så nervøs mere, og jeg ser min tatovering som et statement for der, hvor jeg er i mit liv lige nu med ups and down, gode ting, spændende idéer, men også erkendelsen af, at der er tunge ting her i livet, som man er nødt til bære med.

Der er ting i livet, som man ikke slipper udenom, selvom man allerhelst ville det. Derfor må man acceptere tingenes tilstand og leve videre med det, selvom en del af en aldrig kommer sig helt.

I må undskylde, hvis det hele bliver lidt svævende, men jeg er ikke klar til at fortælle præcis hvilke tunge ting, jeg må bære med i resten af mit liv. Og jeg ved helller ikke, om jeg nogenside bliver klar til at fortælle min historie offentligt.

Under alle omstændigheder håber jeg, at der er nogle af jer derude, der forstår måske bare lidt af, hvad jeg mener - og hvorfor jeg gerne vil markere "mig selv og mit liv" med en tatovering!

God dag derude!