lørdag den 9. februar 2013

I for Inspiration

Hvor henter I inspiration? Jeg henter inspiration mange forskellige steder fra! Både ude, hjemme og efterhånden en hel del fra nettet! Jeg bruger nok mere tid på nettet end det er sundt! Men jeg er med alderen blevet et mere tilbagetrukket menneske end da jeg var yngre og boede i kollektiv, var skuespillerelev, var skuespiller i børneteatret "Mister Jones" og optrådte med sanggruppen "Beauty Box"!
Nu er jeg noget mere introvert og henter stille og roligt min inspiration til mine hæklerier! Meget fra pinterest og etsy, når jeg keder mig eller ikke kan sove! Ellers fra spændende garn og bygninger, udstillinger, forskellige designwebsider, andre skønne hæklebloggere, men især fra min store datters og mine store elevers tøjsmag!