Veninde-dage

Endelig fik jeg set nogle af de veninder, som jeg ikke får set så ofte, som jeg gerne vil. Midt i påskeferien og en truende lockout, har der været tid til hygge og snak!
Mandag var Tine og jeg på genbrugs-raid omkring København. Vi havde 4 børn på bagsædet, og så kørte vi derud af med snak på forsædet og latter og jubelskrig på bagsædet. Skøn energi og skøn dag!
I går tirsdag havde jeg Fie og hendes datter Bella på besøg. Vi har et særligt bånd, som er en meeeeget lang og indviklet historie.Så vi fik spist rejer og laks, de voksne snakkede og tøserne legede! Vi sad inde i begyndelsen, men sneg os ud i en dejlig solstråle med kaffe, chokolade og vindruer. Skøn snak og leg, skøn dag!
I dag onsdag er stille, vi skal ikke noget, Reno er på arbejde. Så jeg har planer om Panduro Hobby efter bla. fimoler og hager til nøglesnore, Tiger og Søstrene Grene efter "noget, jeg kan bruge." Og så har jeg lovet Vigga er cafetur med det hele idag! Så dagen idag bliver sikkert også dejlig!
Her er et par billeder af indkøbene fra genbrugsdagen:



Populære opslag