Mig, Tim Christensen og Kamilla


Jeg ved godt at dette er meget udenfor mit hæklefokus her på bloggen, men jeg bliver nødt til at dele min fede oplevelse!

Kamilla (min skønne kollega) var så fræk at spørge Tim Christensen, om vi ikke måtte få et billede efter demonstrationen i dag. Nu havde vi jo gået demo fra Rådhuspladesen og stået hele eftermiddagen og hørt på taler  - og god musik med især Tim, så skulle vi da have et billede, syntes skønne Kamilla.

Som hun sagde: "Vi skal leve lidt i nuet!"

Se så det skønne billede, der kom ud af det! Vi var som teenagere igen efter billedet, Kamilla og jeg. Sååå skønt! Kildren i maven og jubel!

Forøvrigt har Tim Christensen gået på vores skole (Hanssted Skole i Valby) engang for mange år siden. Så vi fortalte ham det, og han bad os hilse Flemming, som han havde dengang. Flemming, vi hilser dig! Flemming er dog tjenestemand, så der går nok et par dage.

Det er mig til venstre med huen, Timmelimme i midten og skønne Kamilla til højre!

Populære opslag