fredag den 2. august 2013

Kom og hils på, når jeg skal på markeder med to søde bloggere, en skøn veninde og mit nye banner

Jeg har købt det fineste banner til at hænge op, når jeg skal på de forskellige markeder i efteråret og vinteren. Det er Natascha med bloggen Artsy Fartsy, der har lavet kreationen, som også er min header her på bloggen og i min web-butik.

Jeg skal på Skibbroens Loppemarked d. 17. August, som ligger nede ved vandet bagved Fisketorvet. Derefter skal jeg dele en bod på Boxland Bazar med Christel med bloggen "Color and Creations" og Natacha med bloggen "Artsy Fartsy" d. 31. august - 1.september. Og til december skal jeg dele en bod sammen med Fie med Bellas Have på Roskilde Julemarked d. 30. november - 1.december.

SÅ KOM OG FÅ EN SNAK!

Samtidig har jeg fået ryddet nogenlunde op i mine hæklede ting, så de små ting står fint fremme sammen med hylderne fra Bellas Have. 

Fint ser det ud, synes jeg!