Ikke-luksus efterårsferie på Bornholm med to teenagepiger





Vi er på Bornholm på efterårsferie, da jeg under lærernes lockout i foråret "vandt" gratis overnatning på Svanekes vandrerhjem. Så her er vi...og det er skønt!

Vi beslutttede oven i købet ikke at tage bilen med, da det er ret dyrt med færgen, og fordi vi gerne ville prøve, hvordan der var uden comforten.

Vigga har sin veninde med, og jeg må nok sande, at pigerne er mere til luksus end til Bornholm i en rygsæk. De har i hvert fald været ret negative over at skulle slæbe deres bagage selv og tage med bussen frem og tilbage.

Og jeg må da give dem ret i, at det ville da også have været nemmere med bil. 

Men nu her på 3. dagen er vi alle ved at vænne os til det, tror jeg! De virker i hvert fald gladere og mere tilfredse. 

Dog kan jeg godt være lidt nervøs for Vigga og hendes veninde, om veninden synes, det er en god tur, da hun har givet udtryk for, at hun er vant til en anden slags (mere komfortabel) ferie, end den vi er på nu. Jeg håber, at hun kan lide ferien alligevel, og at det ikke går ud over deres venskab, når vi kommer hjem, for man ved aldrig med 12 årige piger.

Under alle omstændigheder har vi det godt og hygger os, og vi har endnu et par dage til at det hele falder på plads - også for pigerne.

Billederne er fra henholdsvis det store fugletræ i Svaneke og lige efter bueskydning på Middelaldercentret.

Populære opslag