Mor har ondt i maven

Vores datter på 12 år skal starte i en ny skole på mandag, og jeg har mega ondt i maven over det.

Fra hun i starten af sommeren mistede sin bedste veninde siden børnehaveklassen, har det spøgt, at hun skulle og gerne ville skifte til privatskole i 7.klasse. Hun har dog fået en ny meget sød bedsteveninde.

Men det bliver altså nu, da vi har fundet en ny klasse til hende. Hun vil gerne prøve noget nyt nu og har ikke rigtig lyst til at vente til 7.klasse.

MEN så er det, at jeg kan ikke finde ud af, om det er det rigtige for hende. For får hun det nu bedre, og finder hun nu sig selv i en helt ny pigegruppe og klasse? Er det gået for stærkt? Har vi/hun handlet overilet? Skulle vi have ventet til 7.klasse? Hjælper det overhovedet? Osv. Osv.

Jeg vil naturligvis det bedste for min store dejlige datter og håber også, at hun bliver gladere! Men for fanden da, hvor er jeg nervøs!




Populære opslag