"Gamle" handsker og ny hue og tanker om min kreativitet

I øjeblikket hækler jeg på en masse bestillinger, og jeg må vist indse, at hækling tager tid, også selvom jeg bliver hurtigere og hurtigere.

Her er det de seneste to bestillinger, som nu er pakket og sendt afsted. Skøøøønt! Ikke at jeg ikke kan lide at hækle til andre, men jeg glæder mig til snart at hækle noget til mig selv og samtidig få realiseret nogle af alle de idéer, jeg har i hovedet.

På samme tid har jeg tænkt meget over, om det overhovedet kan betale sig at have en lille webbutik, og om det overhovedet kan betale sig at hækle til andre. 

Her kommer mine mindreværdskomplekser frem og bider i mig, for er jeg overhovedet dygtig nok til at tage penge for det, jeg laver? For der er såååå mange, der er dygtige derude! 

Jeg ved det ikke, men jeg har jo nogle idéer, som jeg simpelthen er nødt til at dele med andre. Så det er vel sådan, at jeg bare ikke kan lade være. Jeg ved ikke, om andre, der blogger og hækler og strikker har det på samme måde, at de simpelthen ikke kan lade være. Det er ikke en besættelse....mere. Men det er nødvendigt for mig at hækle og dele og lave opskrifter og alt det andet. Jeg kunne ikke undvære det!



Opskrifterne til hue og handsker kan købes i butikken! 

Populære opslag