"Henning"-huen




Jeg hækler i øjeblikket en del "Henning"-huer. Både på bestilling og til salg.

Huen er med bobler og er opkaldt efter min kære svigerfar, som døde for 4 år siden. Min svigerfar var sømand som ung, og disse bobler kaldes ofte sømandsbobler. Jeg har derfor dedikeret denne hue til ham, da jeg elskede, når han dukkede op en hverdag og drak en kop kaffe og ville diskutere politik. Han og jeg har haft mange samtaler og diskussioner i de år, hvor vi boede tæt på ham. Og jeg savner stadig, at han pludselig kommer forbi og sætter lidt gang i os.

Reno, min kæreste og Henning kunne også have lange "herresamtaler" om fortid, nutid og fremtid, som også  - er jeg overbevist om - afledte en del heftige diskussioner i vores parforhold.

Du kan købe eller bestille en "Henning" Hue til 200,- kr. i butikken her, eller hvis du selv vil hækle, kan du købe opskriften til 40,- kr. Huen fås og kan laves i mange farver, men den sorte er den mest populære.

Populære opslag