onsdag den 14. maj 2014

Mindreværd - mindre værd!






I perioder skal der ikke så meget til at slå mig ud, og jeg føler, at jeg ikke duer til noget. Det er ligesom en følelse, der kommer rullende indover mig. Især hvis kollegerne ikke lige smiler på den rigtige måde, eller hvis der ikke lige er respons på min hæklede sager.

Det svært at forklare hvorfor og hvordan følelsen kommer og er. Nogle gange tænker jeg, at jeg måske skal finde et andet arbejde eller jeg skal stoppe med at hækle. 

På lørdag skal jeg igen på marked i Boxland på Carlsberg med mine hæklerier, og jeg må indrømme, at det giver mig sommerfugle i maven. Jeg hækler jo det, jeg godt kan lide, og ikke hvad andre godt kan lide. For det er vigtigt for mig, at jeg hækler noget, jeg selv synes, er spændende. Ellers mister jeg interessen for det. 

Istedet burde jeg måske hækle suttesnore, babyrangler og huer m.m. på den rigtige måde i de rigtige støvede farver, men jeg kan desværre bedre lide sjove babsehuer, skøre hæklede ridderhjelme og vilde stærke farver.

Og så er det, at mit mindreværd overvælder mig, for så bliver jeg jo bange for, at jeg ikke kan sælge nogle af mine ting overhovedet på marked. Samtidig er jeg igen så tilpas dum nok til at tro, at der er alligevel er interesse for de ting, jeg laver, så jeg tager afsted alligevel, og håber på, at der dukker nogen op med samme smag for de lidt skæve hæklede ting og de vilde farver. 

Og nu til spørgsmålene:

Skal jeg være tro mod mig selv, og hækle det jeg kan lide, og så samtidig måske være en "nichehækler" uden det store salg?

Eller skal jeg hækle efter den trend, der er mht. farver og former, og så få et større salg? 

Og..,.kommer jeg nogensinde af med at føle mig mindre værd?