Skønt Julemarked hos Søstrene

De sidste to-tre år har jeg været en del af Søstrenes Julemarked i Gentofte. Det er Lotte og Louise, der er søstrene, og som holder det. Louise og jeg kender hinanden, efter at have haft børn i samme klasse i flere år tilbage. 

Markedet er et privat marked med indbudt familie og venner og bekendte. og jeg har også været der i år, i går! ....og nu kender vi jo allesammen hinanden over årene, så der er masser at tale om.

Det er et utrolig hyggeligt og sjovt, lille og meget intimt julemarked i Lottes stue. Jeg kommer der med mine hæklerier, andre kommer med deres hjemmelavede småkager, tøj, julepynt, nisser, juledekoration m.m. Børnene sælger hotdogs og brændt mandler. Og vi drikker julegløgg og afslutter med risengrød. Alt er Homemade.

Igen i år var det igen hyggeligt og morsomt. Mine hjelme og huer blev prøvet og solgt, så det var en leg.
18-årige  Bertil med Jakob ridderhjelm 

Jyttehuen til venstre på Louise - i godt selskab med nissehue og lederhosen.

Populære opslag