søndag den 11. januar 2015

ByCGundersen stand på AOHmessen - som at springe fra 10-meter-vippen!

Lige her i sidste øjeblik er jeg sprunget ud i at leje en stand på Alt om Håndarbejde messen i Rødovrehallen her i slutningen af januar. Det lå egentlig slet ikke i kortene, men jeg tog en rask beslutning, da det kunne lade sig gøre.

Puha! Det er lidt som at springe fra ti-meter-vippen! Og jeg ved ikke, hvor jeg lander! Men nogle gange er man vist nødt til at gøre noget, som man ikke har helt kontrol over og ikke ved, hvor fører hen. 

Så gjort er gjort! 

Jeg håber virkelig, at det kommer til at gå godt, og at det bliver en god oplevelse. Jeg håber, at der vil blive taget godt imod mine ting, og at der kommer nogen, som kan lide og vil købe mine opskrifter og kits. 

Derfor hvis du kommer forbi messen, må du meget gerne komme forbi mig, give dig til kende (jeg er ikke altid så god til at genkende ansigter) og få en snak. Der vil være utrolig hyggeligt, da jeg står helt alene. 

Og hvis du har set mine ting her på bloggen eller i butikken, har du også på messen mulighed for at se og røre ved udstillingmodellerne, før du beslutter dig for en opskrift.

Vi ses!

Kh Charlotte /ByCGundersen