Så skal jeg (dælen dytme) have en stand på messe igen...til håndarbejdsmesse i Middelfart om 14 dage! Jubiiiii!

Jeg glæder mig vildt meget....

Se om håndarbejdsmessen i Middelfart her.

....og til messen er jeg i fuld gang med nogle meget spændende, nye og forskellige forårs- og sommerprojekter.

For mange af mine hækleopskrifter indtil videre er vinterhuer eller ponchoer hæklet i uld. Så nu står den på bomuld eller tynd uld, og den står på mindre forårsprojekter.

Derfor er det jo, at der har været lidt stille både her på bloggen og på IG. Opskrifter og produkter er simpelthen ikke færdige endnu. Og jer som hækler, ved jo også, at hækling tager tid. Og det tager især tid, når man er igang med at udvikle en opskrift, hvor både størrelse, hæklenål og garn mm skal passe sammen med det, man forestiller sig i hovedet. Nogle gange lykkes det, og andre gange er det ret besværligt. Nogle gange hækler man bare derudaf og andre gange må man enten opgive eller pille op og starte forfra.

Det er nu ikke fordi, jeg må pille alle mine designforsøg op, de fleste er heldigvis gode og lykkes i første eller andet forsøg. Men til messen i Middelfart vil jeg gerne have en del forskellige produkter med, så der er nogle stykker at vælge imellem.

Her er en af de hækleopskrifter, som kommer med - både som opskrift og som et par kits. Køber man opskriften kan man købe både træknapper og blomster, som jeg også sælger i min stand - jeg har en del af dem. Og jeg er sikker på, at man kan købe garn og resten af materialerne hos Fox og Jane på messen.

Jeg kalder kaktusserne for MONSTER-KAKTUSSER. Hækleopskriften er til begge kaktusser og blomst, og opskriften kan købes i webshoppen allerede nu.


PS. Jeg ved selvfølgelig godt, at der er mange fine og flotte gratis hækleopskrifter på kaktusser på nettet, men jeg vover alligevel at lave min egen udgave, som skiller sig ud.


Populære opslag