Skøn strikkefestival i København og DEN nye hæklebog.........

.............blev det til i denne uge. Desværre blev jeg syg i løbet af lørdagen, så jeg måtte give min VIP Modeshow billet til arrangørerne, der lovede at give den videre til en, der fortjente den. Og det, håber jeg, blev gjort, for de billeder, jeg har set fra showet, er superfede!

Men jeg nåede da heldigvis en fantastisk nørde-hækle-workshop med Sidsel Sangild. Det var meget meget spændende og inspirerende. Sidsel er meget meget dygtig og super god til at undervise i teknikker. Absolut et must for hæklere at besøge hendes undervisning. Vi lærte om forskellige opslagningsteknikker, reliefmasker, forlængede masker, vende-teknik og ikke mindst om, hvordan man hækler VRANG. Her kan I se det dejlige garnrod, der kom ud af workshoppen.


Og så måtte jeg rundt om standene mindst 4 gange, inden jeg tog mig sammen og tog hjem i min seng. Det blev til en bog og en opskrift af Sidsel Sangild, en bog af Signe Strømgaard og super lækkert GEILSK garn fra Fox og Jane. Forøvrigt er Fox og Jane MIN yndlingsgarnbutik.


Og så....har jeg helt glemt at fortælle, at jeg har købt Lutter Løkker 2. Jeg er helt vild med bogen, da den kombinerer hækling med teknikker fra strik. Der bliver hæklet beklædning, og der er nogle super gode løsninger på, hvordan man gør det. Særligt er jeg vild med trøjerne i bogen. Tak kære Lutter Idyl Jeanette for stor stor fornyelse af hæklingen i DK. 



Populære opslag