lørdag den 17. oktober 2015

Jeg har flottet mig og har købt en stand (NUMMER:1244) på Kreative Dage i Fredericia i næste weekend

Hvis I ikke ved, så åbner dørene på næste fredag for (vist nok) Danmarks største kreative messe. Og jeg har en stand der i år. Det er ret besværligt med transport mm., men nu prøver jeg, og så må vi se, hvordan det går.

Jeg har i hvert fald arbejdet for at få noget i standen, selvom jeg kun har små 6 kvm. Hele efterårsferien har jeg arbejdet på at blive færdig.

Jeg glæder mig til messen, og jeg har MEGA meget sommerfugle i maven. For har jeg nu det rigtige med? Kan de besøgende nu lide mine ting? Har jeg for lidt eller for meget med? Osv.

Jeg er så heldig at have noget lækkert garn med fra Fox og Jane, som passer til mine hækleopskrifter. Så jeg har lavet nogle kits til nogle forskellige ting. Jeg kan jo ikke lave kits til alt, så jeg har prioriteret de to babyveste, nogle huer, pandebånd, ridderhjelme samt Katniss Ponchoen.

Jeg har lækkert Cool Wool Baby (merinould) med i kits til "Carl og Caroline" og "Anna og Bella". Jeg har skønt Bingo (merinould) med til pandebånd, huer og hjelme (og et par kits til "Isabella og Mary" Ponchoen).  Og sidst med ikke mindst har jeg lækker Naturuld med til den skæve Katniss Poncho.

Så kom endelig forbi mig på nummer 1244!

Ps. Husk nu, at jeg trækker lod i morgen om gæstekort til messen.