Messe, popupshops, nye bøger og By C Gundersen shop på Ravelry





Jeg var et lille smut rundt på krykker på AOHmessen i Rødovrehallen om søndagen. Jeg ville gerne have været mere rundt, men man kan ikke noget med en brækket og forstuvet fod. Min egen stand blev heldigvis passet af mine søde veninder og familie. Det lidt, jeg så af messen, var overvældende med mange fine stande, meget garn, mange tilbud og en masse håndarbejds-interesserede mennesker. Jeg fik heldigvis lidt plads og tid til at hilse på nogle hækle- og garnvenner, og jeg fik også mødt nogle nye...

Som sagt ville jeg gerne have været rundt og møde nye håndarbejds-venner, men jeg fik da hilst på Dragen Kunst - Lisbeth , Mariana - frk. Aabo Strik, og Preben - træmanden - som jeg købte nogle hatteholdere af. Jeg fik heldigvis også talt en del med både Trine og Jane fra Fox og Jane - de dejlige og skønne garndamer, som jeg køber garn hos.

I sidste uge bestilte jeg to nye bøger, da jeg tænger til noget tørhækling, og dem ser jeg virkelig frem til. Det er faktisk en hæklebog og en strikkebog, som jeg håber, er fyldt med nye og brugbare teknikker.

I sidste weekend ville jeg gerne have været til AnnetteD popupshop i Teglgårdsstræde for at se hendes spændende nye bog, men igen kan jeg slet ikke komme rundt med min fod. Og igen ville jeg gerne i denne weekend gerne have været til popupshop hos guldpigerne, men igen, min fod er ikke til at komme ud endnu.

På nålen er der en masse nyt, bl.a. en åben poncho med knapper og et gult påskesjal - begge opskrifter er i butikken her. Jeg er nu sygemeldt på 4. uge, og i min lille notesbog svulmer det af ideer. Det er ligesom om, at det, at jeg er bevægelseshæmmet, sætter gang i den indre idémager. 

Og så det sidste nye skud på By C Gundersen:
Imens jeg har siddet/ligget med foden oppe, har jeg fået oprettet mig en By C Gundersen webshop på Ravelry - og jeg er igang med at få mine hækleopskrifter oversat til engelsk. Jeg har foreløbig lagt danske opskrifter ind af By C Gundersen bestsellers, og der kommer mere.

Populære opslag