Hækleskole med Charlotte Gundersen

HÆKLESKOLE

Jeg anvender ofte nogle hækleteknikker og masker i mine hækleopskrifter, som jeg har opdaget, at det ikke er alle, der kender. Derfor har jeg tænkt mig at lave en By C Gundersen HÆKLESKOLE med indlæg her på bloggen. I indlæggene vil jeg forklare, hvordan og hvornår og hvorfor jeg anvender forskellige hækle-teknikker.

Som en start kan jeg fortælle jer, at nye teknikker for mig ofte kommer ud af et behov eller et ønske for et nyt design. Fx ønsket om at kunne lave en elastisk opslagning, en rib på den anden led, en ny struktur mm.

Mange af jer vil sikkert gerne have det hele på billeder. Jeg synes, det nemmeste er, at se det på video. Derfor vedlægger jeg til de fleste teknikker de gode links til youtube-videoer, som jeg synes, er nemme at følge. På denne måde kan I se i billeder og med lyd, hvordan man gør.

Det kan også være, at der gemmer sig nogle hemmeligheder og fif ind imellem, da jeg som hækledesigner har mine egne "særlige" måder at arbejde med teknikker og designs. Disse fif skal tænkes som en hjælp til mine designs og som inspiration til jer, der gerne vil lære noget nyt og måske noget anderledes.

Teknikkerne er naturligvis detaljeret beskrevet i alle By C Gundersen hækleopskrifterne, så når du køber en hækleopskrift, er teknikken med.

Følg med, hvis du har lyst, og kom gerne med ønsker og spørgsmål.

Populære opslag