Jeg elsker at være på messe......

....og have min egen stand sammen med venner og veninder. Jeg elsker at tale med jer, der kommer forbi. Jeg elsker at tale om hækling, opskrifter, garn og alt det der. I er SÅ søde allesammen, og det er SÅ hyggeligt og skægt.

Derfor kunne jeg godt være afsted på ALLE de skønne håndarbejdsmesser, der er her i Danmark i løbet af året. Og hvis jeg havde råd og tid til det, var jeg det også.

Men min lille forretning er stadig ny og på vej, så jeg er nødt til at skære ned på messe-aktiviteten. Og så har jeg også min dejlige lærergerning, som også skal passes. Og ikke mindst har jeg min familie, mine børn og min skønne kæreste - det skal også "passes".

Så i år 2016 ser det ud til at blive til en skøn Strikkefestival på Bornholm i september og de fantastiske Kreative dage i Fredericia i oktober. Og så højst sansynligt Roskilde julemarked i november/december.

Men heldigvis er nogle af mine designs med Fox og Jane på tur, da jeg arbejder sammen med dem. Så kig forbi Fox og Janes stand her i weekenden på håndarbejdsmessen "I tråd med tiden" i Middelfart, hvis du er der. Jeg regner med, at der er både Katniss og Katniss2 samt Isabella og Mary Ponchoen, man kan købe som kit.

Pt. ligger jeg også stadig hjemme med en brækket fod, så det er held i uheld, at jeg ikke skal på messe, for jeg ville slet ikke kunne tage afsted.



Populære opslag