Hvordan vælger jeg garn? Del 2

Baby Merino fv mørk gråblå 4 og Kids Silk Mohair fv lys gråblå 20

Baby Merino fv lys lilla 41 og Kids Silk Mohair fv lyserød 16

Baby Merino fv lys lilla 41 og Kids Silk Mohair fv råhvid 01
Når jeg vælger garn, har jeg altid et design i hovedet, eller en idé til et design. Nogle gange har jeg et færdigt design klar, og nogle gange har jeg en tegning eller også nogle forskellige muligheder indenfor fx et huedesign.

Og......for et stykke tid siden blev jeg kontaktet af den fine garn-webshop Hobbii, og de spurgte, om jeg ville hækle nogle designs med noget af deres garn. Det skulle jeg lige tænke over. Så jeg surfede rundt på deres hjemmeside og fandt selvfølgelig en masse lækkert garn, og jeg kunne hækle en masse designs af det hele. Faktisk fandt jeg alt for meget lækkert garn, og jeg har haft svært ved at begrænse mig. Så jeg sagde selvfølgelig ja.

Jeg begrænsede mig, og nu er jeg her og har fået noget forskelligt og meget lækkert garn hjem fra Hobbii. Det bedste ved aftalen, er at jeg selv har valgt garnet, og jeg vælger selv, hvad og hvordan jeg vil designe.

Først og fremmest har jeg valgt Hobbiis egen Baby Merino og Kids Silk Mohair fra Mayflower, da jeg tænker, at disse to typer garn kan fungere godt sammen i nogle forskellige design.

Find Baby Merino her.
Find Kids Silk Mohair her.

Og følg med for at se, hvad jeg designer ud af garnet.


Populære opslag