Gode råd til filtning, vakling og tovning



Når du skal filte/valke/tove dine hæklede (eller strikkede) futter, hjemmesko, sutsko, vanter, halstørklæder og lignende i vaskemaskinen, er der flere ting, der spiller ind. Jeg giver her et par gode råd videre til, når du skal igang med at filte dine hæklerier. 

Jeg har flere opskrifter på filtede og hæklede hjemmesko og vanter i min webshop, som du kan prøve. 

Link til webshoppen er her: http://bycgundersen.bigcartel.com/product/marlene-hjemmesko-voksne-haekleopskrift 
og her:
http://bycgundersen.bigcartel.com/product/marlene-hjemmesko-born-haekleopskrift



Når du skal filte, skal der for eksempel tages højde for:

  1. hvor meget slynger din maskine
  2. hvordan tager din maskine vand ind, blander den varm og koldt vand uden at temperere
  3. hvad du putter i maskinen, fx størrelsen på arbejdet
  4. vaskepulver
  5. at to maskiner er ikke ens
  6. det kan svinge, alt efter vandtemperaturen fx sommer / vinter

For at få det perfekte resultat, er du nødt til at få dine egne erfaringer med din maskine, for alle vaskemaskiner er forskellige. 

Når jeg arbejder med mine filtede hækleopskrifter, er der et par ting, som jeg altid gør:

  1. vasker ved 30 grader finvask
  2. med almindeligt kulørt vaskemiddel
  3. putter altid 1 stort badehåndklæde i maskinen sammen med det, der skal filtes
  4. stiller maskinen på minimum slyng

Så kan det ikke gå helt galt, og efterhånden som du så lærer din vaskemaskine at kende, kan du skrue op for temperatur og slyng. Er arbejdet ikke filtet nok første gang, så gentager du bare vasken ved 30 grader (eller 40 grader, hvis det er filtet meget lidt). Skulle uheldet være ude, og du har fået filtet det for meget, kan du redde det lidt ved at lægge det i hårshampoo og trække i arbejdet.

Skal du lave større projekter, er det en fordel at lave en stor strikkeprøve, så du får en fornemmelse af, hvordan din maskine filter det.

Populære opslag